top of page

SEARCH RESULTS

264 resultater for ""

  • Nytårsturnering 2023

    Hele 10 par og 7 solo dansere stillede op for KAF til årets Nytårsturnering 2023 i Stevns. Det var en super festlig turnering med en fantastisk stemning i salen fra de oplagte dansere og publikum. KAF opnåede flotte resultater i alle rækker, der lover godt for det nye år! Mange medaljer blev hængt om halsen på KAF-danserne - hele 8 guldmedaljer, 6 sølvmedaljer og 10 bronzemedaljer. Hertil et hav af flotte finalepladser. Det ene sæt af de mange guldmedaljer blev bl.a. vundet af KAF's yngste par på 5 år tro og Maria, som vandt kategorien U/8. Her ses de samlede resultater: Solo: U10 (2 danse) Anette 2. plads std. og 1. plads latin Stefaniya 3. plads std. og 3. plads latin Nataliya 5. plads std. og 4. plads latin U12 (3 danse) Anna 1. plads std. og 3. plads latin Yevheniya 3. plads std. og 2. plads latin U16 (3 danse) Valeriya 1.plads std. og 1. plads latin Darya 4. plads std. og 4.plads latin U16 (5 danse) Victoria 1. plads i std. og 1. plads latin Par: U/8 (2 danse) Petro og Maria 1. plads U/16 (3 danse) Patrick og Lærke 2. plads std. og 3. plads latin. U/16 (5 danse) Vilfred og Atla 3. plads std. og 2. plads latin U/21 (5 danse) Nick og Linnea 3. plads std. og 2.plads latin U35 og O35 std. (5 danse) Gabriele og Kristine 1. plads Kevin og Eva 2. plads Peter og Isabella 3. plads O50 (5 danse) Phillip og Rie 3. plads Ib og Henriette 4. plads Henrik og Mette 9. plads KAF ønsker alle vores dansere tillykke og godt nytår.

  • Nytårsinspiration i KAF – Fredag d. 13. januar 2023

    KAF inviterer indenfor til en inspirerende aften i selskab med KAF's top dansere. Ønsker I ekstra inspiration til træningen i 2023 eller bare en aften i dansens tegn hvor nytårsstemning og undervisningen vil være i højsædet med eventuel fællesspisning, så er KAF stedet at være den 13. januar 2023. Deltagerpris pr. person 150 DKK Mulighed for fællesspisning hos Andersens Madhus kl. 20.00 (ikke inkluderet i prisen) Tilmelding via e-mail med navn(e) Kontakt@kaf.dk ønskes om fællesspisning noteres dette ligeledes i mailen. Sidste tilmeldingsfrist Torsdag d. 12/1 klokken 18.00 Vi glæder os til at se jer fredag den 13. januar kl. 17.45 i KAF til en inspirerende aften. Bedste hilsner Sportsdanserforeningen KAF Kontakt@kaf.dk

  • Klubtøj - Bestil på vores webshop!

    Efter et længere tillæb er det langt om længe blevet muligt at bestille KAF træningsdragter på vores hjemmeside. Jakkerne/bluserne findes i to udgaver en National og en International. Af samme grund er der mulighed for at køber jakke/bluse og buks hver for sig, således at man kan købe begge jakker men nøjes med en buks, og dermed have et fuldt KAF sæt i både National og International udgave. Jakkerne laves af vores samarbejdspartner Sportsstore som ligger på Frederikssundsvej, her er der mulighed for at komme forbi og prøve størrelse inden man bestiller i tilfælde af man skulle være i tvivl om ens størrelse. Vær opmærksom på man kan ikke gå ned i butikken og købe KAF tøj, det tøj du kan prøve er uden tryk, og tøjet bliver først trykt ved bestilling online. Vi håber at en masse af vores medlemmer vil bestille og på den måde få gjort lidt reklame for vores allesammens klub både til hverdag og til turneringer. Priser kan ses på webshoppen hvor tøjet ligeledes kan bestilles SHOP.KAF.DK

  • Gaveregn til krigsramte børn og unge

    KAF's særligt dedikeret hold til Ukrainske flygtninge børn, kunne i forgange år danse på gulv med nogle af verdens bedste dansere i KAF ganske gratis, og vi sluttede naturligvis af med at dele julegaver ud til dem alle. Vi er stolte over at vi har kunne tilbyde dette fanstastiske lyspunkt i disse børns liv. Til glæde for ikke bare børn men også deres forældre der på den måde fik lidt afbræk fra den forfærdelige situation de var i, med en lille smule hverdag i dagligdagen. Vi takker af for 2022 med disse skønne billeder.

  • VM Latinkvartfinale til Egor og Mie

    Egor Kondratenko og Mie Lincke Funch repræsenterede KAF og Danmark ved VM i Latin, der blev afholdt i Mülheim i Tyskland. Egor og Mie dansede sig naturligvis direkte videre fra 2. runde og kom også ganske komfortabelt med i kvartfinalen. Det blev så endestationen idet Egor og Mie sluttede som delt nr. 20. Egor og Mie fortæller fra Tyskland: "at de var tilfredse med både dansen og resultatet. Turneringen var flot og fint organiseret med god musik." Parret ser nu frem til 2023 og de mange turneringer! Parret ønsker også at takke KAF for er dejligt år og deres hovedtrænere Martino og Michelle for at være der både for klubben og for dem. KAF ønsker stort tillykke til Egor og Mie - det bliver spændende at følge jer i 2023 og kan i øvrigt bakke op om jeres tak til Martino og Michelle for det store arbejde de gør for danserne i KAF.

  • VM Senior 2 i Italien

    Som en del af et større velorganiseret danse arrangement i Rimini, Italien skulle der også danses om VM i Standard for Senior 2. KAF havde to par med til start, nemlig Thomas Nisgaard Brink og Helle Marcussen samt Kevin Mikkelsen og Eva Brørup. På trods af at Kevin fik influenza dagen inden turneringen valgte parret at stille op, selvom begejstringen over at danse VM var noget sat tilbage. Thomas og Helle dansede sig direkte videre til 2. runde, hvorefter de opnåede en 43. plads. Dagen efter dansede de Senior II open og fik her en placering som nr. 17. "Det var første gang de deltog i VM, men bestemt ikke sidste", udtaler parret og fortsætter: "Det var skønt at danse i et så skarp felt med 95 stærke senior II dansere". Kevin og Eva lykkedes med at komme videre til 2. runde efter en tur i redance med 60 par og 12 par videre. "Men placeringen herefter var langt fra vores målsætning om at nå kvartfinalen", fortæller parret, der sluttede som nr. 48. KAF ønsker tillykke.

  • Flot EM-placering til Egor og Mie

    I weekenden dansede Egor Kondratenko og Mie Lincke Funch EM i latinamerikanske danse på Mallorca. 50 par var med fra start, og de skulle forsøge at klare et dansegulv, der havde store revner. Arrangøren forsøgte uden held at reparere gulvet, så det var en udfordring for parrene. Gulvet til trods var det en fin turnering med en rigtig god atmosfære blandt tilskuerne, fortæller Egor og Mie fra Mallorca. Egor og Mie var perfekt forberedte til EM'et, men sygdom kan man jo ikke forberede sig på. Mie blev desværre syg med hals- og øjenbetændelse dagen før turneringen, men det skulle ikke stoppe dem. Egor og Mie fortæller ligeledes, at de var super tilfredse med deres dans og at de havde en målsætning om at blive blandt de 15 bedste par i Europa - og det levede de op til ved netop at blive nr. 15. KAF ønsker stort tillykke til Egor og Mie for endnu et fantastisk resultat. Det lover godt for det kommende VM til december.

  • DM-sejr til Victoria

    I weekenden deltog Victoria Terndrup Christensen i DM latin solo U16. Danmarksmesterskaberne var i DDD og foregik denne gang i Ry ved Silkeborg. Danserne måtte give den ekstra gas for at få varmen i de lidt kolde Ry Haller, men musikken spillede, stemningen var god og humøret højt. Endnu en gang klarede Victoria sig helt fantastisk og dansede sig til en guldmedalje i Super Star rækken. KAF ønsker stort tillykke med endnu et flot resultat.

  • Saxonian Dance Festival

    Kevin Mikkelsen og Eva Kristine Brørup dansede Saxonian Dance Festival i Dresdens International Congress Center, der som altid er et smukt sted at danse og turneringen var arrangeret med tysk perfektion. "Hele senior 2 turneringen blev afholdt uden afbrydelser i et hug på 4 timer og det var super fedt" fortæller Kevin og Eva fra Dresden, og tilføjer "Desværre nåede vi ikke helt vores målsætning, men arbejder nu videre frem til deres VM om 3 uger i Rimini med vores trænere". I Dresden opnåede parret en 16. plads med 52 par til start. Vi ønsker tillykke og sender samtidig et held og lykke til VM i parrets retning.

  • Berlin Ball Finaleplads

    Gabriele Cassai og Kristine Madsen dansede i weekenden med om trofæet ved Berlin Ball i Tyskland. Turneringen er en helt speciel oplevelse, idet de tyske arrangører mener det helt bogstaveligt når de inviterer til Galla-turnering. Samtlige tilskuere ankom i kjole og hvidt og lange kjoler. Der var stor opbakning blandt publikum til Gabriele og Kristine som dansede sig helt frem til en plads som nr. 5. i finalen. Gabriele og Kristine fortæller fra Berlin, at de "dansede til live musik, hvilket altid er en fornøjelse". Vi ønsker stort tillykke med det flotte resultat.

  • Sølv ved Moland Cup

    Egor Kondratenko og Mie Lincke Munch deltog lørdag d. 12. november i Moland Cup i Skive som forberedelse til EM i Latin, der afvikles i den kommende weekend. Parret blev nummer 2 efter de Danske Mestre Malthe Brinch Rohde og Sandra Sørensen, som gør parret selskab ved EM. Egor og Mie fortæller fra Skive, at det var en rigtig god turnering med dejlig stemning og RIGTIG god musik. I den grad et fjollebillede af Egor og Mie samt Malthe og Sandra KAF ønsker stort tillykke med resultatet og ønsker held og lykke til begge par ved EM-latin - Vi hepper fra Danmark!

  • Lotto Cup Reykjavik - flotte finaler

    Atla Olivia Valbæk Brørup og Vilfred Blomgreen Larsen tog i weekenden den lange vej til Island for at deltage i den årlige Lotto Cup. Parret deltog både i Standard og latin, hvor de i Junior 2 rækken blev placeret på en flot 5. plads i begge finaler. "Der var en super stemning i hallen og turneringen var godt arrangeret. Vi havde det mega hyggeligt med alle de danske par deroppe. Vi nåede også på ridetur, i Skylagoon, og på en dagstur rundt i den sindssyg smukke islandske natur" siger Atla og Vilfred. Vi ønsker stort tillykke til Atla og Vilfred med de to flotte finalepladser.

bottom of page