- Marianne Hougesen
Cambrils - Internationale podiepladser

To af KAF's par dansede i weekenden i Cambrils i Spanien. Parrene fortæller, at det var en rigtig fin turneringen med super stemning fra publikum og dans i verdensklasse.
Maddox Haurholm Løvenhardt og Sara Coman deltog i WDSF International junior 2, hvor de blev nr 2 i standard og nr 1 i latin. De fortæller fra Spanien, at de var meget tilfredse med deres dans og glæder sig til de næste turneringer.
Egor Kondratenko og Mie Lincke Funch dansede også med stor succes i WDSF International Latin for voksne, hvor de blev placeret på podiet på en stensikker 3. plads, blandt de 46 deltagende par.
Vi ønsker stort tillykke med de flotte Internationale resultater.