top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

  • Forfatters billedeDavith Hegaard

Bronze til Nikolaj Lund og Marta Kocik, KAF ved VM for professionelle

Bronze til Nikolaj Lund og Marta Kocik, KAF ved VM for professionelle


Dette års VM 10 dans for Professionelle blev igen afholdt i den lille charmerende by Vila Nova Di Famalicao i Portugal, hvor parrene blev tjekket ind på et skønt hotel, med en smuk udsigt til bjergene.


Turneringen startede først kl 17:30 så danserne havde hele dagen til at forberede sig. Hallen var smukt pyntet og der var som altid en fantastisk stemning, idet det portugisiske publikum altid er meget støttende og begejstrede.


Første runde var i standard, og der blev danset i alt 6 runder. Nikolaj og Marta fortæller fra Portugal:


"Vi følte os hele dagen igennem stærke og super inspirerede til at performe vores bedste. Vi nød hele dagen at danse med hinanden. Den sidste finale var i latin hvor vi kunne skyde vores sidste energi af. Vi sluttede som nr. 3 ligesom sidste år, men vi vil altid gerne have lidt mere - men så er det bare tilbage i træningslokalet og forbedre vores dans til næste gang."


KAF ønsker Nikolaj og Marta stort tillykke med den flotte VM-bronzemedalje og ønsker jer held og lykke på lørdag den 23/11, hvor der igen skal danses - denne gang på TV2 kl. 21.00 i "Danmark har talent".... og her er det ikke dansekyndige dommere der bestemmer, men hele "familien Danmark", så vi kan kun opfordre alle der elsker dans til at komme til tasterne og stemme på Nikolaj og Marta.



200 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page