top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

  • Forfatters billedeDavith Hegaard

5.plads ved VM-10dans til Nikolaj Lund og Marta Kocik fra KAF


Velforberedte som altid rejste Nikolaj Lund og Marta Kocik til VM-10 dans i Marseilles, Frankrig. Disse 10-dans mesterskaber er altid meget fysisk krævende idet finalisterne når dagens sidste dans er danset, har været igennem 40 danse og adskillige tøjskift i de relativt korte pauser på 20 min mellem de to sektioner.

Nikolaj og Marta dansede sig relativt nemt i VM-finalen og så kunne alting ske. Efter standarddelen lå parret på 5.pladsen, men alle forventede at de med deres stærke latindel ville bevæge sig godt op i tabellen. Parret blev nr. 4 i samba, 3 i cha-cha og rumba, 2 i Paso Double og Jive hvilket mod forventning desværre ikke var nok til at rykke op i tabellen. Dommerne dømte standarddelen med relativt store pointforskelle mellem parrene, mens de i latindelen syntes at parrene var langt tættere. Det var bestemt ikke den oplevelse parrets coach Claus Larsen havde. "Parrenes præstation i standard var langt mere lige end i latin, hvor kvalitetsforskellen var langt større - pointforskellen i latin burde have været større og have givet Nikolaj og Marta den medalje-placering de dansede til" udtaler Claus Larsen.

Vi ønsker Nikolaj og Marta stort tillykke med deres første VM-finale og flotte 5. plads

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page