Sejr til Nikolaj Lund og Marta Kocik ved ”Danmark danser”

I den ultimative dansekonkurrence lykkedes det Nikolaj Lund og Marta Kocik fra Sportsdanserforeningen KAF at komme helt til tops med deres shownummer ”Harley Quinn” ved "Danmark danser". I Vejle Musikteater konkurrerede hele 52 hold i meget forskellige dansearter om den samlede præmiesum på kr. 50.000.

 

De fem dommere med vidt forskellige baggrunde, Lina Rafn, Anne Laxholm, Toniah Pedersen, Rikke Buch Bendtsen og Paul James Rooney var særdeles gavmilde overfor Nikolaj Lund og Marta Kocik og gav alle maximum point til parret – ialt 100 point! Anne Laxholm udtalte, at Nikolaj Lund og Martas Kociks præstation ”var en stor scene værdig” og Lina Rafn udtalte, at det var en ”perfekt performance, perfekt udført, perfekt tænkt, perfekt stylet, jeres musikalitet er perfekt – alt er perfekt.”

 

Folk fulgte med på live-streaming fra hele verden, og Nikolaj Lund og Marta Kocik kunne fortælle, at de havde glædet sig til at performe deres show på et teater, hvilket var en stor oplevelse for dem og at de var meget overvældede over al den ros fra det meget kompetente dommerpanel.

 

Nikolaj Lund og Marta Kocik optræder næste gang med deres flotte show ved ”Copenhagen Open” d. 4. maj 2019 i Lyngbyhallen.

 

 

 

 

Please reload

Please reload

Please reload

Tak til vore sponsorer

DanskBrandteknik.jpg

Forbund

DS LOGO 2019 Kompakt.png

Kontakt os

fb.jpg

Med mere...

Vi takker følgende fotografer fordi vi

vederlagsfrit må benytte deres billeder: 

 

MM Photography

Dansefotografen 

Per Soerensen Photography

Dancesportphoto.dk

CR3|DK

Copyright © 2013-2019 by Sportsdanserforeningen KAF