top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

  • Forfatters billedeDavith Hegaard

NEC 2019 - Oslo

KAF-parret Emil Gensby og Cathrine Cohn Hvid var i weekenden 6.-8. december flittige dansere i Oslo. Her deltog parret i både North European Championship i standard samt to øvrige turneringer. Parret placerede sig lige udenfor kvartfinalen på en plads som nr. 28. Parret deltog også i World Open Standard New Series, hvor de placerede sig på en delt 47-53 plads. I Rising Star Standard dansede parret med i kvartfinalen, hvor det blev til en plads som nr. 23.


Også Egor Kondratenko og Mie Lincke Funck havde taget turen til Oslo for at deltage i World Open New Series Latin. Parret er i rivende udvikling og kunne tilfredse slutte året af med en plads som nr. 9 i det meget stærke felt af dansere. Parret er nu at finde på verdensranglistens plads nr. 45.

Begge par udtrykker, at det var en rigtig hyggelig og god turnering i en sal der var smukt pyntet op til jul. Særligt lyssætningen i hallen og den gode musik der blev spillet under hele turneringen bidrog til at skabe en rigtig god stemning i salen.


Vi ønsker tillykke med de flotte resultater




117 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page