top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

  • Forfatters billedeDavith Hegaard

VM-finaleplads til KAF-dansere.


Forventningerne var høje til Nikolaj Lund og Marta Kocik efter deres generalprøve på showet "Harley Quinn" der skulle danses ved VM Showdance Latin i Bratislava. Et show så gennemtænkt og gennemført at det var helt på sin plads at have høje forventninger. Parret var rigtig godt forberedt forud for deres første deltagelse i et Showdance VM. Parret er jo vant til at performe, men ingen tvivl om at dette er noget helt andet.

Parret dansede sig også finalen, der bestod af 9 par, der havde valgt vidt forskellige temaer for deres shows. Ingen tvivl om, at Nikolaj og Marta vandt publikums hjerter i Bratislava . Da deres karakterer blev offentliggjort blev der buhet i hallen - publikum syntes bestemt ikke at de fik som fortjent. Det var også tydeligt efter turneringen at Nikolaj og Marta var meget populære - de var meget eftertragtede blandt dem der skulle tages billeder af og med.

En flot 5. plads blev det til. Nikolaj og Marta var selv meget tilfredse med deres Show, og udtaler at de særligt er glade for at de vandt i publikums øjne og hjerter.

Vi ønsker stort tillykke med den flotte 5. plads

Også i Kistelek, Ungarn var KAF repræsenteret ved et VM. Her gjaldt det Ynglingenes VM i Standarddans. Mathias Nyborg og Sandra Thrane Andreasen var Danmarks stærkeste par og gik også direkte videre til 2. runde blandt de 66 deltagende par. På trods af god dans nåede de lige akkurat ikke med blandt de 25 par i kvartfinalen. Parret sluttede som delt nr. 27-29.

Vi ønsker begge par tillykke.


156 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page