Search
  • KAF

Europacup, Standard d. 13. maj i Salaspils, Letland.


KAF-parret Gabriele Cassai og Kristine Madsen fik en henvendelse fra Danmarks Sportsdanserforbund torsdag d. 10. maj om de ville repræsentere Danmark ved Europacup d. 13. maj - det ville de naturligvis gerne - men fik med deres sene udtagelse meget travlt torsdag d. 10. maj. Parret er bosiddende i Italien, men var i Danmark denne dag. Fredag måtte parret hoppe på en flyver til Italien for at hente deres turneringstøj mv. Lørdag stod den så på en 10 timers rejse fra Italien til Salaspils. Og Søndag kunne de så endelig træde ind på gulvet i Salaspils som Danmarks Repræsentanter ved Europacup i Standarddanse.

Gabriele og Kristine har blot danset sammen i 5 måneder og med den temmelig dårlige forberedelse havde de ikke de helt store forventninger til resultatet. Det blev dog til en meget flot 12. plads i semifinalen, og parret udtaler, at de ikke kunne være mere end tilfredse.

KAF ønsker stort tillykke med det flotte resultat.


144 views0 comments

Recent Posts

See All