• Kommunikationsudvalget

Æret være Brittas minde

Opdateret: 9. okt. 2019


Det er med stor sorg, jeg desværre må meddele at KAF’s mangeårige kasserer og bestyrelsesmedlem Britta Lindgreen, alt for tidligt er gået bort efter kort tids svær sygdom.

Britta fik efter et bestyrelsesmøde i september konstateret en alvorlig kræftsygdom, og hun sov desværre stille ind torsdag morgen.

Brittas mangeårige virke i KAF’s bestyrelse, med hendes særdeles skarpe øje for regnskab, altid konstruktive bemærkninger og store klubånd, vil blive savnet i KAF. Med et glimt i øjet gik Britta også under navnet "Fru Falkeblik" i bestyrelsen - havde Britta set det igennem kunne vi regne med, at det var i orden! Britta havde et særligt "dansehjerte", der gjorde, at hun fortsatte sit frivillige arbejde for dansen selvom egne børn ikke længere var aktive. Britta blev valgt ind i KAF's bestyrelse allerede i 1987 og blev i 2012 fuldt fortjent udnævnt til Æresmedlem af KAF i forbindelse med Copenhagen Open arrangementet, som hun år efter år var en stor del af.

KAF sender de varmeste tanker til Brittas efterladte.

Begravelsen finder sted onsdag d. 20/12 kl. 13.00 i Sankt Andreas Kirke i Gothersgade i København, hvor familien oplyser, at alle er meget velkomne.

Æret være Brittas minde.


7 visninger

Tak til vore sponsorer

DanskBrandteknik.jpg

Forbund

DS LOGO 2019 Kompakt.png

Kontakt os

fb.jpg

Med mere...

Vi takker følgende fotografer fordi vi

vederlagsfrit må benytte deres billeder: 

 

MM Photography

Dansefotografen 

Per Soerensen Photography

Dancesportphoto.dk

CR3|DK

Copyright © 2013-2019 by Sportsdanserforeningen KAF