top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

  • Forfatters billedeDavith Hegaard

Fantastiske resultater til Nikolaj Lund og Marta Kocik


Juli måned var en særdeles travl måned for Nikolaj Lund og Marta Kocik. De lagde stærkt ud i Hong Kong, hvor de dansede Grand Slam latin. Her opnåede de for første gang at danse sig i den meget stærke kvartfinale. Derefter gik turen til Tokyo, hvor de forhåbentlig skulle ride videre på succesbølgen ved Asian World Festival. Her blev det til en meget overbevisende 2. plads kun overgået af de Moldaviske Verdensmestre. Parret blev således også inviteret til at give shows efterfølgende. Eventyret i østen var slut for denne gang og kursen blev sat mod Europa igen. Turen gik direkte til Wuppertal i Tyskland, hvor de skulle deltage i World Open. En meget stærkt besat turnering med hele 12 seedede par. Nikolaj og Marta lod sig ikke forblænde af de mange stjernepar og fik sig danset forbi. Parret sluttede på en særdeles flot plads som nr. 11 i det stærke selskab.

Vi ønsker stort tillykke med de meget flotte resultater!

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page