• Kommunikationsudvalget

Årets første styrkeprøve - og EM-udtagelse i hus!

Opdateret: 9. okt. 2019


KAF's danserne tog turen til Korup ved Odense for at dyste om ranglistepoint og Mesterskabsudtagelser i både de latinamerikanske danse for alle og i 10-danse for vore ynglinge- og voksendansere. Forventningerne til vore dansere var høje og danserne levede til fulde op til KAF's målsætninger om at have dansere med i samtlige finaler i de rækker hvori vi er repræsenteret.

Både sejre og mesterskabsudtagelser var i hus efter turneringens afvikling. Som forventet sejrede Nikolaj Lund/Marta Kocik stensikkert i Voksen 10-dans og kvalificerede sig dermed til EM i 10-danse, der afvikles d. 11. april 2015 i Megeve, Frankrig. Her vil de naturligvis prøve at bytte deres semifinaleplads fra sidste års EM ud med en finaleplads.

Endnu en sejr blev det til for Alexander Kuriganov/Maria Louise i Hougesen i Ynglinge 10-dans. Det internationale forbund har endnu ikke fastsat en dato for EM 10-dans for ynglinge, men såfremt mesterskabet afholdes i foråret som normalt vil Danmarks Sportsdanserforbund udsende Alexander og Maria Louise som repræsentanter for Danmark. Også i de latinamerikanske danse blev det til en sejr for Alexander Kuriganov/Maria Louise Hougesen som dermed satte 24 point ind på ranglisten. Parret er udtaget til samtlige specialistmesterskaber i 2015 idet de er regerende Danske Mestre i alle 3 kategorier.

Det blev også til særdeles mange andre flotte placeringer til KAF.

I Junior 2 latin-rækken kom hele 4 af finalens 6 par fra KAF, og her blev bedste KAF-par Philp Kristen Holboe/Amélie Buck Arentsen på 2.pladsen. Mathias Nyborg/Malou Dyrekær Matthiessen, som er nyoprykket i 2015, placerede sig på en rigtig flot 3.plads. Også 4.pladsen gik til KAF' ved Martin Hô Suhr Moordieck/Filippa Haslund Bisgaard, som her dansede deres første turnering sammen. På 6. pladsen placeredes Benjamion Pries/Sandra Andreassen. Udenfor finalen, men på en flot placering som nr. 7 kom Kevin Hegaard-Cathrine Singer, som også havde deres første latinturnering sammen i DS-regi denne dag. Med i turneringen for første gang til latin dansede også Julian Ferreira-Amalia Øre Petersen. De blev placeret som nr. 9.

I Ynglinge fik KAF udover sejren til Alexander Kuriganov/Maria Louise Hougesen også markeret sig rigtig flot. Artem Latsis/Natascha Alling blev nr. 2 i latin og Artur Tagirov/Anique Buck Arentsen blev placeret som nr. 4 i 10-dans og nr. 6 i latin.

I den voksne latin-række blev det også til flotte KAF-placeringer og med hele 3 par med i finalen. Nikolaj Lund/Marta Kocik sejrede jo i Voksen 10-dans, men derudover blev det også til en 4. plads på en travl dansedag. Ignat Calasnic/Olivia Gjelfort fortsætter de gode takter og placerede sig på finalens 5.plads. Finalen bestod af 7 par og på 7. pladsen kom Artem Lazarev/Amalie Stampe. Udenfor finalen placerede KAF sig på 8. og 11. pladsen ved hhv. Egor Kondratenko/Evangeline Flyvbjerg Nørgaard og Oliver Curting/Annabelle Lee Perez. Sidstnævnte placerede sig også som nr. 6 i Voksen 10-dans.

Vi ønsker stort tillykke med de flotte sejre, placeringer og Mesterskabsudtagelser!


4 visninger

Tak til vore sponsorer

DanskBrandteknik.jpg

Forbund

DS LOGO 2019 Kompakt.png

Kontakt os

fb.jpg

Med mere...

Vi takker følgende fotografer fordi vi

vederlagsfrit må benytte deres billeder: 

 

MM Photography

Dansefotografen 

Per Soerensen Photography

Dancesportphoto.dk

CR3|DK

Copyright © 2013-2019 by Sportsdanserforeningen KAF