top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

  • Forfatters billedeDavith Hegaard

Afrunding af 2023 fra KAFs Spanske mestre.

Opdateret: 2. feb.

Maddox Løvenhardt og Sara Coman, afsluttede 2023 med tre fantastiske turneringer.


I weekenden den 4-5 november startede de ud med verdens mesterskaberne i latin i Portugal hvor en stor drøm gik i opfyldelse, parret udtaler: "Den aften fik vi danset mod nogle af verdens bedste ynglinge dansere og kunne med stor glæde placere os i finalen på en flot 5 plads som vi er yderst stolte og meget glade for, det var et helt specielt øjeblik vi sent vil glemme".


Efterfølgende weekend efter dansede de WDSF Open på Mallorca og parret fortæller at "stemningen var fantastisk og hold da op der var varmt". Det hindrede dog ikke Maddox og Sara i at placere sig som det bedste par, øverst på skamlen og tage guldet med hjem.


Sidst men ikke mindst sluttede parret årets turneringsstime af med at teste deres evner i Ynglingerækken som de her i 2024 er rykket op i. Det skete i Letland, hvor de dansede den velrenomeret og virkelig velorganiseret Salaspils Open. I en turnering hvor parret dansede mod flere par fra VM og EM finalerne I ynglinge rækken, placerede de sig på en flot 4. plads hvilket de som de selv udtalte det: "er meget tilfredse med". Turenringen var en god oplevelse med god stemning hele dagen igennem.





187 visninger0 kommentarer
bottom of page